Naturplan for Skalbjerggård
Torben Nielsen, Nøddelundvej 7, 4791 Borre


S K A L B J E R G G A A R D . D K 7. Bilag

1. Eksempel på opbygning af en stor vildtremise.




Eksempel på en større vildtbeplantning med høje træer i den ene side (nord) og lysåbent omkring vandhullet. Mindst 1/3 af vildtplantningen bør holdes fri for træer og mellem dette område og træerne skal være et stykke med lave lægivende buske. (Skov- og Naturstyrelsen)


Ovenstående tegning viser de væsentligste principper i en god stor vildtbeplantning. Der skal yderst være 3-4 rækker lave buske f. eks. slåen, hunderoser, blågrøn rose og gedeblad, som skal være og forblive tætte. En tredjedel til halvdelen mod syd bør ikke beplantes. Da der jo ikke skal være noget vandhul her, skal området bare ligge med græs og gerne nogle vildtplanter. Græsset bør slås i områder, og der kan laves vildtstriber nogle steder, så der også bliver åben jord og nyfremspirede planter. Det gælder generelt om at lave så stor variation som muligt.

Mod nord kan sættes et par grupper af højere træer, gerne stilkeg, vintereg, ask, lind og skovfyr. Herimellem en del buske i varierende højde, hæg, hassel, tjørn, navr og måske et par skovæbler. Der må gerne være mange forskellige arter af træer og buske, men gerne hjemmehørende, da de oftest vil trives bedst og er bedst tilpasset danske insekter.

Det vil normalt ikke være nødvendigt at efterplante, selv om nogle af planterne går ud, da det kun er en fordel, der bliver nogle huller i beplantningen, hvor der kun kommer græs. Sådanne områder vil give nogle små platter med sol og varme.
På ydersiden bør være 1 m fodpose med tuegræsser (hundegræs og fløjlsgræs) og diverse ukrudt. Fodposen har meget stor betydning for især agerhøns og hare.

10 m brak eller sprøjtefri randzone rundt om hele remisen ville yderligere øge værdien for vildtet og beskytte remisen. De yderste 2 m af brakken kan holdes som sort jord, dels for at beskytte markerne fra ukrudt fra brakken og dels for at give mulighed for solbadning og nyfremspirede spirer til vildtet.

Bilag 2. Braklægning (jan. 2005)

(Kontrollér altid de gældende regler i den nyeste udgave af ” Vejledning om enkeltbetalingsordningen”)

Brakreglerne giver rige muligheder for at bedre forholdene for vildtet.

Plantedække på brakmarker: Plantedækket kan bestå af:


1. Græs i renbestand - giver den pæneste mark at kigge på og den, der giver færrest ukrudtsproblemer – men er ikke særlig vildtvenligt.
2. Græs i blanding med andre arter. Der må højest iblandes 25 pct. kløver. Dette giver en god brakmark til især hjortevildt.
3. Andre plantearter i blanding. Hver art må højst indgå i blandingen med 25 % af normal udsædsmængde for den pågældende art, korn højst 30 kg pr. ha. Hvis der udsås en blanding med flere bælgsædsarter må der af hver enkelt art højst udsås 25 pct. af normal udsædsmængde divideret med antal bælgplanter.
4. Spildkornsbrak. Hvis der ikke er kraftige, aggressive ukrudtsarter på arealet, vil dette give en masse etårige ukrudtsarter, som producerer mange frø til fuglevildtet og samtidig tiltrækker mange insekter til kyllingerne. Spildkornet vil samtidig fungere som et godt dække for vildtet
5. Olieræddike må sås efter roer.

Brak i randzoner til naturområder: Braklægning i smalle randzoner langs naturområder, giver en væsentlig større naturværdi end større sammenhængende marker. Det skaber blandt andet føde- skjule- og redesteder for vildtet og er gode sperdningskorridorer for planter og dyr. Samtidig beskyttes naturområderne i forbindelse med markarbejdet. Smalle brakstriber kan også være med til at forbinde naturområder.

Et brakareal skal generelt være mindst 10 m i bredden udover den dyrkningsfrie bræmme og mindst 0,1 ha, men langs søer og åbne vandløb kan randzoner på mindst 0,05 ha og en bredde på mindst 5 m medtages som udtaget areal.

Sortjordsstriber: I brakmarker er det tilladt at holde de yderste 2 meter af brakken mod den dyrkede mark sort ved fræsning eller harvning nogle gange i løbet af året. Den bare jord er til stor gavn for især hønsefuglenes unger, der kan solbade og tørre sig i våde og kolde perioder, hvor ellers mange af dem vil omkomme. De nye spirer, der kommer frem på jorden har også en højere næringsværdi end de ældre planter.
Samtidig adskiller barjordsstriben effektivt brakken med dens ofte mere ukrudt fra den dyrkede mark, og kan derved hjælpe med til at mindske et eventuelt ukrudtsproblem fra brakken.
Arealer, der ligger nærmere end 5 m fra søer, vandløb, kyster og beskyttede fortidsminder skal være plantedækket.

Insektvolde kan hele året etableres på udtagne marker.

Slået spor: Et 2-3 m bredt tætslået, slynget spor igennem en ellers uslået brakmark giver mere variation og gode muligheder for vildtet til at søge føde og skjul. Det slåede spor giver mulighed for at frø kan spire, og at der kommer nye og friske skud fra den gamle græsstub. Da den nye vegetation har et meget større næringsindhold end den gamle, er det et værdifuldt foder for dyrene. Det giver blandt andet også mulighed for, at harekillinger og hønsefugle kan tørre efter regn. Når sporet holdes helt kort fra det tidlige forår, må det gerne slås også i maj og juni. Sporet skal slås ca. hver 3. uge. Alternativt kan en del af en brakmark holdes kortslået. Bibeholdelse af det høje græs i nogle områder af marken sikrer skjulesteder og levesteder for en række dyrearter.

Vildtstriber: Etablering af vildtstriber i brakmarken vil øger fødegrundlaget og skabe levested og skjul for vildtet, fugle og insekter. Vildtstriberne må maximalt være 6 m brede, skal ligge med en afstand af mindst 6 m og må maximalt udgøre 10 pct. af den enkelte brakmark. Vildtstriberne må etableres ved almindelig jordbearbejdning i striberne. Veletablerede vildtstriber kræver, at der ikke er kraftigtvoksende, aggressive ukrudtsarter som tidsler, brændenælder og kvik på arealet. Ukrudtsarter som melder og pileurt bidrager til frømængde og –variation til vildtet.

Plantearter, der normalt ikke anvendes til landbrugsproduktion må udsås i renbestand med normal udsædsmængde.
Plantearter, der normalt anvendes i landbrugsproduktion skal udsås i blandinger, hvor der højst må anvendes 25 pct. af normal udsædsmængde af de enkelte plantearter.
Hvis vildtstriberne etableres om efteråret skal der anvendes vinterfaste planter.

Forslag til blandinger:


2 kg/ha fodermarvkål
1,3 kg/ha gul sennep
5 kg/ha solsikke
Fodermarvkål er flerårig og giver derfor dækning og føde året rundt.
Blandingen er velegnet til hønsefugle.

10 kg/ha boghvede
4 kg/ha honningurt
10 kg/ha oliefrø
10 kg/ha havre
0,5 kg/ha blodkløver
1 kg/ha hvidkløver
En etårig blanding med mange forskellige frø til fuglevildt. Især honningurt tiltrækker også mange insekter, så der er føde til hønsefuglenes kyllinger.
Kløveren giver grøntføde til hjortevildt, hare og hønsefugle.

Isåning af vildt- og bivenlige arter: Isåning af vildt- og bivenlige arter i et allerede etableret plantedække er en anden måde at skabe fødegrundlag og levesteder for vildtet. Isåningen skal ske, så det etablerede plantedække ikke ødelægges, d.v.s der kan harves, men ikke pløjes. Der må ved såningen maximalt anvendes 25 pct. af den normale udsædsmængde for den enkelte art. Der kan sås i hele marken eller dele af den. Isåning af vildt- og bivenlige planter kan bedst ske i en forholdsvis nyetableret brakmark eller en brakmark etableret som spildkornsbrak. I en ældre, veletableret græsbrakmark vil det være meget vanskeligt at foretage en ordentlig isåning af vildtplanter.

Jordskokker kan etableres i rækker med en afstand på mindst 2 m eller i dobbeltrækker med en afstand på mindst 4 m.

Hamp kan udsås efter reglerne om isåning af vildtvenlige arter. Der skal forinden være indhentet tiladelse ved Lægemiddelstyrelsen.

Non-food uden kontraktpligt Ordningen er under ændring!!! Regler jan. 2005: Non-food-beplantning uden kontraktpligt på brakareal giver mulighed for at etablere en lille remise eller skov, hvor der samtidig kan opnås brakstøtte i de første 9 år. Herefter skal træerne skæres ned, hvis arealet fortsat skal kunne opnå brakstøtte, ellers udgår de af brakarealet.
Mindst 75 pct. af de plantede træer og buske skal kunne skyde fra stødet. Der må ikke anvendes træer og buske, hvorfra man kan høste nødder og bær og frugt m.m.


Tilbage til Indholdsfortegnelse


Udarbejdet af
Kirsten Nielsen
Storstrømmens PlanteavlsRådgivning
Agrovej 1
4800 NykøbingF.

Sommeren 2004



Projekt Naturplaner på Møn 2004-2005