Naturplan for Skalbjerggård
Torben Nielsen, Nøddelundvej 7, 4791 Borre


S K A L B J E R G G A A R D . D K 5. Naturområder



5.1. Højmosen og udtørret mergelgrav på Gammeljordgård

Nuværende udseende: Mosen ligger lige bag ejendommen og med kun et par små grantræer på syd-vestsiden og lidt pilekrat ind mod Gammeljordgård, ligger vandfladen helt åbent med et smalt, lavt udyrket område rundt om. Mosen er ikke en højmose, men bliver kaldt sådan. Mosen tager sig meget flot ud, selv om vandspejlet ikke er særligt stort. Plantevæksten bæger præg af lavbundet, næringsrig mose, med bl. a. et stort område med vandpeberrod, og desuden sumpstrå, alm. fredløs, gul iris, store tuer af stiv star og sødgræs. Desuden er der et lille område med tagrør og dunhammere. Mosen tører ofte ud hen på sommeren. Mosen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 og der er udlagt 20 m SFL-randzone rundt om. Tæt på, lidt oppe på bakken, ligger resterne af en udtørret mergelgrav, hvor der nu kun er et tæt krat af hyld, blommer og nogle flotte store asketræer. Lidt af området har tidligere været dyrket og her er åbent med brændenælder og græs.

Mål: En øget beskyttelse af mosen mod pesticider og gødning. Dannelse af et større naturområde til glæde for planter og dyr, i sammenhæng med en fornuftig markdrift rundt om, hvor de mindste og meget arbejdskrævende kiler skæres af.

Tiltag på kort sigt: Hele arealet mellem Gammeljordgård, mosen og mergelgraven (se figur 7) lægges ud som brak evt. med en spredt beplantning af træer og buske på et mindre areal mod nord, efter ordningen ”Non-food-afgrøder uden kontraktpligt” (se nærmere om brakordningen s. 28) Vær opmærksom på, at ordningen er under ændring jan. 2005. . Hvis denne ordning kan benyttes, kan arealet kun medtages som brak i 9 år, hvilket man skal være m,meget opmærksom på. Arealet, der tages ud af dyrkning bliver på godt 1 ha, og skæres fra på en måde, så marken overvejende består af regulære, lange omgange. Dette areal udgør det ekstra brakareal, der skal udlægges fra 2005 og fremover. Mindst de tre fjerdedele skal være græs uden træer og buske. Der kan herved laves en flot stor remise med et åbent græsområde ned mod mosen, der sikrer, at der bliver ved med at være lysåbent omkring mosen, et tæt krat med buske længere mod nord og herefter et par grupper træer op mod mergelgraven. Træerne omkring den udtørrede mergelgrav kommer til at indgå i remisens beplantede areal.
Der skal være mindst 10 m brakgræs hele vejen rundt om mosen. I det åbne område bør slås nogle striber i græsset eller dele af det kan slås, så der skabes størst mulig variation for planter, insekter, fugle og større dyr. Hvis striberne er slået ned fra før 1. maj, er det tilladt at holde dem kortslået gennem maj og juni.
Der kan endvidere laves en stribe på 2 m ud mod marken, der holdes sort ved harvning eller fræsning sommeren igennem. Det vil sikre, at der ikke kommer ukrudt fra brakken ud i marken og giver samtidig bl. a. hønsefugle balemulighed. De nye spirer, der kommer i sådan et område har større næringsværdi end gammelt græs. Det gamle græs giver til gengæld gode redepladser og skjul.

Tiltag på længere sigt: Da arealet omkring mosen er et lavbundsareal, hvor der formentligt tidligere har været engplanter, kan der måske ved slåning og fjernelse af plantematerialet, gives mulighed for at flere blomsterfrø kan spirer. Af kortet fra sidst i 1800-tallet fremgår det, at mosen har været lidt større, og at der på dette tidspunkt var et eng/moseareal omkring. Græsset skal fjernes for at udpine jorden mest muligt, og og for at der kan gives lys nok til at nye frø kan spire. Det afslåede hø fra brakmarken må ikke anvendens til landbrugsmæssige formål eller sælges til andet end destruktion. Erfaringerne viser, at det især på god jord er vanskeligt og tager lang tid at frembringe en egentlig engflora.

Tilskud: Hvis der plantes non-food-træer på en del af arealet, kan der søges om tilskud til træerne via vildtplantningsordningen. Tilskuddet søges gennem Falsters Skovdistrikt, og der kan opnås tilskud til 80 pct. af planteprisen.
Braktilskuddet er på ca. 2300 kr/ha. Fra 2005 kan søges et ekstra MVJ-tilskud til braklagte randzoner i 10 m´s bredde langs søer og vandløb. Tilskuddet er på 750 kr/ha.


Figur 7. Forslag til brakmark ved Gammeljordgård. Mellem gården og mergelgraven kan sættes et par trægrupper og lidt tætte buske. Ud over det afmærkede er der i 2004 lavet en 12 m bred brakstribe syd og vest for mosen.


5.2 Beskyttede diger

Nuværende udseende:

1. I skellet mellem Gammeljordgård og Dalmosegård ligger et beskyttet dige, som på en del af arealet er over ½ m højt og op til et par m bredt, og dermed fremtræder meget markant. Diget er overvejende dækket med kraftigt ukrudt - vild kørvel, brændenælder og skvalderkål, men derimod ikke så meget græs. Ovenpå diget er områder med træer og buske – heriblandt en del kirsebærtræer – hvoraf flere er gået ud eller på vej til at gå ud – formentlig af alder. Nogle steder står træerne tæt, andre steder med større afstand.

2. I den østlige del af ejendommen ses endnu en rest af den gamle stjerneudskiftning i form af et beskyttet dige, der strækker sig fra syd/vest mod nord/øst op mod Sønderby, på skrå af agerretningen på den øvrige del af jorden!
Der er en del træer og buske ovenpå diget – på den sydlige del mange store træer, mens det overvejende er buske mod nordøst. Der er hovedsagelig tale om poppel og hvidtjørn. Herudover er der græs og lidt ukrudt på diget.

3. Endelig er der de helt overgroede rester af et dige i et hegn i naboskellet længst mod syd-øst.


Diget mellem Dalmosegård og Gammeljordgård


Mål: Bevarelse og beskyttelse af digerne, dels af kulturhistoriske grunde og dels fordi et dige udgør et specielt, mere tørt og varmt levested for mange insekter, hvorved der også skabes bedre fødemuligheder for fugle i området. Digerne tjener i øvrigt også som levested for planter, der foretrækker mere tørre og varme forhold.

Tiltag: Digerne vedligeholdes fortsat som de fremtræder nu og det tilstræbes, at der ikke kommer gødning og pesticider tæt på hegn og diger, da det vil være med til at ødelægge levestederne for insekterne, ligesom jordbehandling sker i en afstand, så diget ikke berøres. Det er ikke nødvendigt at fjerne udgåede træer, da de også rummer et særligt insektliv, som er knyttet til dødt plantemateriale – men der kan selvfølgelig stå så mange, så det skæmmer udseendet! Hvis der skal fjernes nogle udgåede træer, skal roden blive stående tilbage, da det vil give for meget forstyrrelse i diget at fjerne roden.

De to lange diger er p.t. fint vedligeholdt og bliver ikke generet af markarbejdet. Det vil give en yderligere beskyttelse af livet i digerne, hvis der blev lagt en udyrket bræmme på én meter på begge sider af digerne. Bræmmen kan være med tyndt græs og diverse ukrudt, så der er en frøpulje af mange forskellige arter, der kan give føde til fuglene en stor del af året. Den udyrkede bræmme er også et vigtigt område for vildtet, hvor der kan findes føde, skjul, redepladser og sikre færdselsområder.

Brak kan også være en mulighed, men det skal i så fald være i mindst 10 m’s bredde og der er i de nærmeste år ikke behov for at udlægge yderligere brak langs diger og hegn.


Diget op mod Sønderby


5.3 Tryllemosen på Dalmosegård

Nuværende udseende: Ret stor øst-vest-gående mose på mindst 500 m2, med en del meget store elletræer rundt om i søen, hvilket giver et imponerende præg af en ellesump. Langs bredden er flere steder et tæt hegn af bl. a. seljepil. Vest for søen er plantet blandede træer og buske for en del år siden - hæg og kirsebær, ask og desuden er der rynket rose (Rosa Rugosa) rundt om store dele af vandhullet. Langs bredden er en smal kant med græs og flere steder en kraftig bestand af brændenælder, vild kørvel og skvalderkål, der viser, at der er meget kvælstof i jorden.
Mosen tørrer af og til ud om sommeren.
Mosen er beskyttet efter naturfredningsloven og det kræver tilladelse fra amtet at foretage f. eks. en oprensning. Rundt om mosen er udlagt 20 m SFL-randzone.
Syd for ligger en lignende mose, hvoraf den nordligste del hører med til ejendommen. Her er der liljekonvaller og engkabbelejer.
Der er i 2004 udlagt brak i 4-12 m´s bredde nord og syd for mosen.

Mål: Mere åben sø, som derved vil opnå en bedre vandkvalitet, og syne flottere i landskabet. Vandfladen på en sø skal have lys og luft, da de organismer, der lever i vandhuller har behov for , at vandet hurtigt varmes op. Det var også ønskeligt, om der kunne sikres mere stabilt vand i mosen året rundt. Mosen skal i størst mulig grad beskyttes mod pesticider, gødning og andre gener fra markarbejdet.

Tiltag: Nogle af de store elletræer i vestenden af søen + beplantningen af høje træer tæt på søen og de piletræer, der vokser ud over vandfladen langs syd og vestsiden fjernes, så der åbnes godt op for sol og vind. I østsiden kan elletræerne i vandet bevares, så der her dannes en ellesump, for at bevare variationen og flere typer mose. En ellesump er et naturligt led i tilgroningen af en sø, men da elletræer er lystræer, der lukker forholdsvis meget lys ned i bunden, er der her stadigvæk mulighed for at der kan være en ret varieret plantebestand, og ellesumpen er i sig selv et spændende plantesamfund.

For at sikre en mere stabil vandstand kunne der foretages en oprensning af dele af søen – det område, der i dag fremtræder mest åbent. Oprensning kræver tilladelse fra amtet. Forud for en oprensning er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er sjældne plante- eller dyrearter, man risikere at ødelægge levestederne for ved oprensningen. I forbindelse med en oprensning skal det sikres, at brinkerne bliver jævnet godt ud. Hældningen bør ikke være stejlere end ca. 1:5.

Mod syd fjernes roserne, dels fordi de ikke er hjemmehørende, dels fordi de breder sig meget, men først og fremmest for at give et bedre udsyn til søen fra denne side.

Rundt om hele søen kan lægges en bræmme med græs på 10 – 20 m. Det kan ske enten ved at udnytte MVJ-tilskuddene eller ved at udlægge et areal til brak.

Tilskud: SFL-udpegningen betyder, at der kan opnås tilskud til at udlægge de nærmeste 20 m langs mosen med græs. Hvis der har været dyrket højværdiafgrøder (roer eller frø) på arealet inden for de sidste 5 år er tilskuddet 1620 kr/ha ellers 1380 kr/ha (2005). Desuden kan der gives tilskud for at slå arealet. Aftalen er bindende for 5 år. Ulempen ved at lægge 20 m græs rundt om mosen er, at der ikke bliver ret meget dyrkbart areal tilbage syd for søen.
Alternativet kan der udlægges 10 m brak nord for mosen og udlægge hele arealet syd for mosen med brak, som holdes som kortslået græs. Et brakareal skal være mindst 10 m bredt i mindst halvdelen af dets længde (se bilag om brakregler side 27). Også her kan opnås ekstra randzonetillæg til brak i 10 m´s bredde langs søen.

5.4 Brakmark ved granplantage på Skalbjerggård

Nuværende udseende: Brakareal på en stejl bakkeskråning med meget stiv jord. Øst for brakmarken ligger en lille remise med overvejende gran og lærketræer og et meget fint østvendt skovbryn med blomstrende buske – hyld, tjørn, kvalkved og gråpil.

Mål: Bedst mulig udnyttelse af brak og remise til gavn for vildtet.

Tiltag: Brakmarken: Ud mod den dyrkede mark etableres 2 m barjordstriber, hvor jorden holdes sort ved fræsning/harvning hver 3. – 4. uge i vækstsæsonen. Det bevirker, dels at der er friske spirer til dyrene hele tiden og dels at der er et sted til støvbadning og soltørring for hønsefuglene. Striben vil desuden give en effektiv afgrænsning mod marken med hensyn til spredning af ukrudt fra brakken. Der kan også etableres et par vildtstriber på arealet med fodermarvkål/gul sennep og solsikke, som vokser godt til, kan klarer sig nogenlunde uden gødning og fodermarvkålen kan overvintre. (se nærmere om brakreglerne s. 27).
De samme tiltag kan bruges på brakmarken, der ligger langs ejendommens sydskel lidt øst for remisen.
Remisen fungerer som et godt skjul for vildtet og nattesæde for fasaner. Det østvendte skovbryn skal vedligeholdes, så det forbliver tæt især forneden og bliver ved med at se lige så flot ud som i dag. Mod vest er skovbrynet lidt mere åbent, men især lærketræerne har en del grene forneden, og remisen virker umiddelbart som om den er tilstrækkelig tæt. For at gøre remisen yderligere tæt fra vest, kunne der etableres 2 rækker buske yderst – slåen, hyld, tjørn og kvalkved for at den kommer til at ligne østsiden. Der ligger mange afklippede/afslåede grene inde i remisen, og den fungere utvivlsomt meget fint for vildtet.

5.5 Gammelt hegn med dige og brakmark med stejl skrænt

Nuværende udseende: Græsbrakmark – overvejende rødsvingel afsluttende mod syd med en meget stejl skrænt. Den skarpe kant er formentlig forstærket ved pløjning gennem tiderne. Vest for brakmarken er et gammelt enrækket, meget tæt hegn med mange slåen. Hegnet er en rest af de gamle udskiftningshegn og fortæller således om udseendet af den tids hegn og hvilke planter, der blev anvendt i området. Fra hegnet er en stejl skrænt ned mod marken på vestsiden.

Mål: Brakmark med bedre betingelser for plante- og dyreliv.

Tiltag: Den stejle kant og hegnet giver en del variation til brakmarken. Den sydvendte skrænt har lidt samme funktion som sydsiden af et dige (eller en insektvold) – hurtigt opvarmet og tørt det meste af tiden og giver dermed gode muligheder for insekter. Det er især rovinsekter, der trives godt disse steder, hvor de også har meget bedre muligheder for at overleve vinteren. Undersøgelser har vist, at de kan holde bladlus nede i op til 60-80 m ’s afstand.
Området er så åbent og det tilstødende hegn uden høje træer, så det burde være ideelt til agerhøns (hvis der ellers var nogen). For yderligere at forbedre forholdene for agerhøns kunne der pløjes en insektvold op i brakmarken. En insektvold skal være ca. ½ m høj og 1,5 til 2 m bred. Volden bør tilsås med tuegræsser som hundegræs og fløjlsgræs, da disse græsarter er særligt yndede af insekter. En sådan vold fungerer desuden som et godt redested for bl. a. agerhøns og lærker. Her ud over vil variation i græsdækket med langt græs nogle steder og kortslåede spor på 2-3 m´s bredde give variation og bedre livsmuligheder for flere dyr og planter.

5.6 Remise for enden af nu nedlagt markvej

Nuværende udseende: (Se forside billede) Fra ejendommen i Sønderby har der tidligere gået en markvej skråt ud over marken til en remise med store træer. I dag står der tilbage to meget flotte træer – en stor poppel og et lidt mindre pæretræ, som har fået lov at udvikle sig harmonisk. På græsarealet rundt om er plantet en del lavere buske, især gedeblad. Der er hverken vandløb eller vandhuller i dette område af ejendommen.

Mål: Bevarelse af de landskabsmæssigt meget flotte træer. Udgravning af en sø ville være til stor gavn for vildtet og skabe et fint naturområde.

Tiltag: Arealet rundt om vedligeholdes med de lave buske og græs, så det fortsat kun er de to store træer, der syner i landskabet. Det lidt halvsløje træ i remisens nordligste end fjernes.

Det undersøges, om der kan udgraves et vandhul i remisen. Grav et lille dybt hul og lad det stå åbent sommeren over, for at se om det holder vand. Området fremtræder ikke med vandhul på de gamle kort fra sidst i 1800-tallet, så der er tvivlsomt, om der er vand tilstrækkeligt højt oppe, men området ligger lavt i forhold til det omgivende terræn. Hvis der skal udgraves et vandhul, er det vigtigt, at der ikke bliver for dybt ned til vandet.
For at få en ny sø til at falde mest naturligt ind i landskabet og skabe mest mulig variation og skjule- og læsteder for fugle og dyr i vandet, er det vigtigt at bredden laves med mange bugter og vige. Søen skal være helt lavbundet i den ene tredjedel – helst den nordlige og have et dybt parti på op til 1,5 til 2 m i en anden tredjedel. Siderne af et vandhul bør maximalt have en hældning på 1:5, for at bl.a. padder kan trives.
Ved det lavbundede område kan lægges lidt sten, som er yndede af insekter og padder. Stenbunker i nærheden kan bruges af salamandre, frøer og tudser, når de gemmer sig for at overvintre.
Der skal indhentes tilladelse til gravning af vandhul fra kommunen.
Hvis det ikke kan lade sig gøre at lave en lavbundet sø, er det bedre bare at bibeholde arealet som en remise med græsområder og lave buske.

Tilskud: Der kan opnås tilskud til udgravning af vandhuller mindst 600 m2. Det er eet krav, at søen skal etableres på agerjord, der skal være en udyrket zone på 10 m rundt om. I dette område må der heller ikke plantes buske og træer. Tilskuddet ligger på 6000-7000 kr og skal søges ved Falsters Skovdistrikt med ansøgningsfrist den 1. februar.
Tilladelsen til udgravning af søen skal være opnået forinden.

5.7 Hegn

Nuværende udseende: Der er indenfor de senere år plantet 3-rækkede hegn i flere af de nord-syd-gående markskel. Hegnene er blandede ”Hedeselskabshegn”.

Mål: Hegnene skal fungere som en god lægiver til markerne, et opholds- og fourageringssted for dyrene, indgå i netværket af ledelinier for planter og dyr og desuden bidrage til et flot landskab.

Tiltag: Enkelte steder er buskene holdt helt nede af vildtet, men lidt ”huller” og lysninger i hegnet er kun en fordel, da det er med til at skabe variation og solrige, varme pletter.
På vestsiden af hegnet fra Dalmosegård er en markvej med græs. Denne sikrer, at der er rigelig udviklingsplads for hegnet og en god græskant, der giver foder og færdselsveje til dyrene. Det gør ikke noget, at der også er noget ukrudt på markvejen, da det vil give en øget frømængde til fuglene.
Hvor der ikke er markvej, skal der være en mindst 1 m bred ”fodpose” med græs, ukrudt og gerne områder med bar jord på hver side af hegnet. Fodposen er med til at beskytte hegnet fra marken og den giver med sit frø og græs fødemuligheder for mange insekter, dyr og fugle, der er redepladser til jordrugende fugle og de bare områder giver muligheder for at støvbade og få tørret fjerdragten i vådt vejr.

Indenfor 1-3 år: Det er vigtigt, at hegnene forbliver tætte forneden og derfor skal der ske udtynding og opstamning, så snart de enkelte træers og buskes grene begynder at nå ind over hinanden. Den første beskæring kan ske i form af en opstamning af ammetræerne og fjernelse af andre grene, der når ind over de lavere buske og de blivende træer – typisk når hegnet er 5-8 år gammelt. På den måde bevares der stadig en god højde på hegnet, samtidig med at buskene i yderrækkerne sikres en god udvikling.

Efterfølgende: Ammetræerne fjernes helt, når hegnet er 8-12 år gammelt. Det sker bedst ad 2-3 gange med 2-3 år imellem, hvor der hver gang fjernes de største ammetræer og foretages en beskæring af de øvrige træer.
Fremover beskæres og fjernes træer og evt. buske efter behov, så de tilbageblevne hele tiden får tilstrækkelig plads og lys til en normal udvikling. Det er også vigtigt, at man ved udtyndingen sikrer sig, at der stadig er et stort antal arter, så der er mange forskellige blomster og bær.
Det er meget afgørende ved hver udtynding og beskæring, at buskene i yderrækkerne får tilstrækkelig lys og luft, så de kan udvikle sig naturligt og forblive tætte.
Hvis buskene i yderrækkerne bliver for tynde med tiden, kan de skæres helt ned. For ikke at udtynde hegnet helt på én gang, kan det ske over 3-4 år, hvor der f. eks. tages en fjerdedel om året fordelt rundt i hegnet.
Når hegnene begynder at få nogen størrelse, skal der også tages stilling til, hvilken type hegn, man ønsker fremover: Et helt tæt hegn, der giver god læ, et landskabeligt flot hegn med plads til at træernes kroner kan udvikle sig eller f. eks. et hegn med tætte buske i bunden og kun få solitærtræer, der tillader kig igennem hegnet? Hegnene kan formes efter behov, når beskæring og udtynding bare begynder tidligt nok til, at træerne ikke er blevet klemt.

5.8 Beplantning omkring gården

Nuværende udseende: Samtidig med at læhegnene er plantet, er der plantet samme type hegn langs vestsiden af Skalbjerggård, så det bl. a. går rundt om staldbygningerne, gyllebeholderne og en lille græsmark. Græsmarken sikrer, at hegnet ikke kommer op og giver meget skygge lige hen over gården. Hegnet skaber læ og en flot ramme om gården. På sydsiden er gården, ud for haven, er et vidt udsyn over mod høje Møn. Langs vejen ned til gården er en flot rødtjørnsallé i en slået græsrabat.

Mål: Skabe læ og rammer om gården.

Aktiviteter: Der er foretaget den nødvendige beplantning rundt om gården, og hegnene skal bare fortsat vedligeholdes efter samme plan som i punkt 5.7.


Luftfoto af Skalbjerrggaard


5.9 Borre Enge

Nuværende udseende: Flere til dels adskilte lavbundsarealer i Borre Enge. Arealerne er i dag braklagt og omgivet af hegn med overvejende pil, poppel og avnbøg foruden hyld og tjørn. Mellem to af parcellerne er en meget dyb afvandingskanal. På det ene areal ligger en tæt rødgranplantage, hvor der for nyligt er fældet hver anden række for at give luft.
Arealerne er under de nuværende landbrugsforhold ikke egnet til dyrkning.
Arealet er udlagt som SFL-område til våde enge og der er udlagt 20 m randzone langs kanalen, der løber i østskellet af parcellerne og gennemskærer arealet, for så at fortsætte ud gennem markerne mod syd.

Mål: Skabelse af et flot naturområde – meget gerne et stort sammenhængende område i hele Borre Enge. Et sådan areal vil kunne skabe virkelig gode betingelser for planter og dyr.

Tiltag: Tilskudsmulighederne indenfor enten MVJ –ordningerne eller brakordningen kan bruges til at lave hele området til et bedre naturareal. Brak vil være den mest realistiske mulighed i øjeblikket.

1.
MVJ-våde enge: Etablering af et vådområde ville være et spændende projekt, da det ville genskabe noget af det udseende, som arealerne formentlig har haft gennem mange århundrede, med vekslende småsøer, enge og våde lavbundsområder. Etablering af vådomåder er et meget omfattende projekt, der kræver forholdsvis store arealer, undersøgelser af, hvilke arealer, der bliver berørt og accept fra samtlige berørte lodsejere. Arealerne bliver i praksis taget ud af dyrkning for altid, da aftalen er 20-årig og arealerne bliver lagt ind under naturbeskyttelseslovens §3 efter de 20 år, hvorefter der ikke må ske nogen yderligere ændringer af arealet. Tilskuddets størrelse er afhængig af tidligere anvendelse af arealet. Hvis der tidligere har været korn og brak på arealerne, er tilskuddet på 1380 kr/ha/år (2004).

2.
MVJ-græsarealer: En anden mulighed er miljøvenlig drift af græs- og naturarealer. Her er tilsagnsperioden 5 eller 10 år og aftalerne kan indgås på hvert enkelt areal for sig. Også her er tilskuddet afhængig af tidligere anvendelse af arealet. Ved dyrkning af frøgræs eller roer er tilskuddet på 1620 kr/ha og ved andre afgrøder 1380 kr/ha. Desuden kan der gives tillæg for hegning, høslæt, og afpudsning. Luftfoto af brakarealerne i Borre Enge
Arealene skal opretholdes som græsareal i hele tilsagnsperioden, men det er tilladt at etablere vildtremiser på højst 10 pct. af arealet.
Arealerne kan godt stadigvæk tilmeldes som brak, men der kan ikke opnås højere tilskud end braktilskuddet, så indgåelse af MVJ-aftale betyder i realiteten, at der skal findes andre brakarealer. Der kan ske nogle ændringer omkring MVJ og brak i forbindelse med den nye EU-reform.

3.
Brak: Arealerne kan også som nu bibeholdes under brakordningen, men gøres mere vildt-og naturvenlige. Generelt skal områderne have karakter af åbne engarealer, med kun mindre områder med træer og buske.

a.
Der laves kortslåede, snoede spor hen over arealerne. Sporerne slås umiddelbart før 1. maj og holdes herefter korte gennem hele sommeren, så der i markernes høje græs dannes gode skjule- og redesteder for vildtet, samtidig med, at de kortslåede spor giver nye skud med højere næringsværdi og områder med bar jord til støvbadning og tørring for især hønsefuglene.
b.
Der oprettes nogle vildtstriber. Vildtstriberne må maximalt være 6 m bredde, der skal være mindst 6 m imellem dem og de må højst udgøre 10 pct. af det enkelte brakareal. Forslag til en overvintrende vildtblanding: En anden vildtblanding med mange forskellige frø til især fugle kunne sås i en anden stribe i marken:
c.
Opret en insektvold ned gennem brakmarken. En insektvold skal være 40-50 cm høj, 1,5 – 2 m bred og laves ved at pløje sammen et par gange til den har den ønskede størrelse. Herefter udsås der lidt tuegræsser (fløjlsgræs og hundegræs) på volden. Ideen med en insektvold er, at det meget tørre og varme område er et særdeles godt levested for mange insekter, som så igen fungerer som føde for fuglene – agerhønsekyllinger er f. eks. afhængige af tilstrækkelig med insekter i de første uger. Volden er også et godt redested for jordrugende fugle.


Granplantagen fungerer som læ, nattesæde og redeskjul. På nordsiden af granplantagen plantes 3 rækker lave buske (hunderose, æblerose, slåen, tjørn, bl. a.) til at give læ mellem granerne, da de efterhånden vil blive mere åbne for neden. Der kan i øvrigt godt tyndes væsentligt mere ud i granerne, især de steder, hvor der står pæne store træer. De vil udvikle sig bedre og bibeholde nålene længere ned ad stammen, hvis de får mere lys.

5.10 Ny markvej

Nuværende udseende: Der er en nyetableret markvej gående øst-vest fra Skalbjerggård og ud til Sønderbyvej. Langs den østlige del af vejen, står 3 fint formede asketræer. En tidligere ejer af gården har haft ønske om at disse træer blev bevaret og det er blevet efterkommet af de foreløbigt to efterfølgende ejere.
Markvejen går gennem diget fra Sønderby og følger en gammel malkesti.

Mål: God arbejdsvej. En markvej er desuden med til at give variation og flere livsmuligheder i det åbne land, fordi der er åben jord, helst lidt græskanter og gerne lidt træer og buske i kanten. De tre træer skal stå som en fin skulptur i landskabet.

Tiltag: De tre asketræer bevares som de er, men der plantes ikke yderligere langs vejen for at undgå senere at få problemer med at komme rundt med maskiner. Desuden er der mange hegn og enkeltstående træer i området, så der er ikke behov for at plante mere.

En kant med lidt græs og ukrudt mellem markvej og mark skaber mere randeffekt og giver dermed bedre muligheder for udvikling for insekter, fugle og dyr.


Tilbage til Indholdsfortegnelse


Udarbejdet af
Kirsten Nielsen
Storstrømmens PlanteavlsRådgivning
Agrovej 1
4800 NykøbingF.

Sommeren 2004



Projekt Naturplaner på Møn 2004-2005