Naturplan for Skalbjerggård

Torben Nielsen, Nøddelundvej 7, 4791 Borre


S K A L B J E R G G A A R D . D K 4. Udpegninger



4.1 SFL-områder (fig. 3): SFL-områderne (særligt miljøfølsomme områder) er udlagt for at beskytte sårbar natur, overfladevand og grundvandsområder.

Der er kun få SFL-udpegninger på ejendommen.

SFL- udpegningen giver i sig selv ingen bindinger for arealet, men alene mulighed for, at der kan opnås tilskud til miljøforbedrende tiltag via MVJ-ordningerne. De restriktioner, der kan ligge på et sådan areal kommer fra den bagvedliggende årsag til, at arealet er udpeget som SFL-område.

Der er 20 m SFL-randzone rundt om de to vandhuller og hele Borre Enge er udlagt med henblik på genskabelse af våde enge. Der er desuden udlagt 20 m randzone langs vandløbet på Borre Enge


4.2 §3-områder (fig.3): Begge vandhuller og vandløbet i Borre Enge er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3.

Beskyttelsen er sket, fordi arealerne rummer store naturværdier, som man ønsker at bevare – man ønsker generelt arealerne bevaret som de fremtræder i dag eller omlagt i retning af mere miljøvenligt.

Det betyder, at der ikke må foretages indgreb i tilstanden af disse naturområder, uden at der er opnået dispensation. Det vil sige, at f. eks. oprensning af vandhuller kræver tilladelse fra amtet.


4.3 Diger (fig. 3): Der er tre beskyttede diger. Digerne har en kulturhistorisk betydning, idet de viser noget om tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administration.

Diger har også en biologisk betydning, da de fungerer som levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Samtidig bidrager digerne til et afvekslende landskab. Da digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet er det nødvendigt med en generel beskyttelse.

Beskyttelsen omfatter de sten- og jorddiger og lignende, der er med på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk over Danmark i 1:25.000 i den seneste reviderede udgave før den 1. juli 1992

Fredningen betyder, at der ikke må ændres i tilstanden af de beskyttede sten- og jorddiger. Sådanne diger må ikke fjernes, beskadiges, beplantes eller gentilplantes, før der er søgt om og givet dispensation fra amtet


Figur 3. §3- områder, SFL-udpegninger og beskyttede diger


4.4 Økologiske ledelinier (fig. 4) - skal gennem planlægning tilvejebringe en bedre økologisk sammenhæng mellem netværket af regionale naturområder, hvor dette vurderes mangelfuldt i forhold til spredning af dyr og planter. De udpegede korridorer på Møn berører ikke ejendommens jorder.

Gennem de sidste mange år er der sket en opsplitning af naturområder gennem anlæg af veje, bebyggelser og opdyrkning. For at sikre dyre- og plantelivet er det nødvendigt at forbinde de enkelte naturområder med et net af økologiske forbindelser - de såkaldte spredningskorridorer. Dette skal både ske ved at bevare de eksisterende forbindelseslinier og ved at etablere nye. På denne måde kan det sikres, at små bestande af en art ikke isoleres med risiko for at uddø. Kulturlandskabets skel f.eks. grøfter, jorddiger og levende hegn kan også udgøre en økologisk forbindelse mellem små naturområder. Det er vigtigt, at disse forbindelser sikres mod påvirkning fra de dyrkede arealer.

I statens udspil til regionplanrevision 1997 er der stillet krav om at der udpeges økologiske forbindelser og at der udarbejdes retningslinier for at beskytte demKorridorerne er udpeget hvor der er flest mulige rester af forskellige naturtyper tilstede, og/eller hvor spredningsafstanden er mest realistisk for så mange dyre- og plantegrupper som muligt.De regionale naturområder, skove og lavbundsarealer indgår også i netværket af økologiske forbindelser og bør derfor også administreres efter retningslinierne for økologiske forbindelser.


4.5 Lavbundsarealer (fig. 4): Ifølge Storstrøms Amts Regionplan er Borre Enge plus de to moser opført som lavbundsarealer, som indeholder naturmæssige og kulturhistoriske værdier, der skal sikres gennem naturgenopretning. Lavbundsarealer er defineret som kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var enge, moser, lavvandede søer og fjorder.

Miljø- og Energiministeriet har pålagt amterne at udpege lavbundsarealer således, at det i planlægningen af byggeri og anlæg, f.eks. vindmøller og større veje der berører lavbundsarealer, sikres, at muligheden for naturgenopretning vurderes. En stor del af lavbundsarealerne drives i dag som landbrugsområder. Udpegningen af lavbundsarealer indebærer ingen begrænsninger for en fortsat landbrugsdrift.

Lavbundsarealer rummer muligheder for at udvikle sig til områder, der er af stor værdi for naturen. Såfremt den intensive landbrugsdrift ophører, kan arealerne overgå til vådområder eller vedvarende, ekstensivt afgræssede engarealer. Fugtige enge og vådområder giver mulighed for, at et naturligt plante- og dyreliv igen kan indfinde sig. Ofte er der store kulturhistoriske interesser på lavbundsarealerne, da der forefindes en stor koncentration af fortidsminder f.eks. forhistoriske bopladser.

De arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, er arealer der var klassificerede som lavbundsarealer ved århundredskiftet. Størsteparten af lavbundsarealerne er i dag afvandede. Lavbundsarealer inden for by- og sommerhusområder indgår ikke i denne udpegning.


Figur 4. Lavbundsarealer (blå markering) og økologiske ledelinier (rød markering)


4.6 Drikkevandsinteresser (fig. 5). Beskyttelse af grundvand i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Amtet har udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, drikkevandsinteresser og begrænsede drikkevandsinteresser.

Formålet med udpegningen er at muliggøre en prioritering af indsatsen mod grundvandsforurening fra de gamle lossepladser og industrigrunde, som udgør de såkaldte affaldsdepoter. Det er således hensigten at rette prioriteringen mod områderne med særlige drikkevandsinteresser. Sideløbende hermed foretages en særskilt prioritering for jordforureninger, der truer den måde det forurenede areal anvendes på. Generelt gælder det for områder med særlige drikkevandsinteresser, at der ikke må ske ændringer i anvendelsen til noget mere grundvandstruende, og at aktiviteter, der øger beskyttelsen af grundvandet, skal fremmes.

I øjeblikket bliver der ikke taget hensyn til arealernes status med hensyn til drikkevandsinteresser i forbindelse med VVM-sager.

For udpegningen af områder med begrænsede drikkevandsinteresser gælder, at det fortrinsvis er her, der kan placeres virksomheder eller lignende, der kan være en trussel for grundvandet.



Figur 5. Områder med særlige drikkevandsinteresser


4.7 Oplande til kystområder hvor målsætning ikke er opfyldt, og oplande til kystområder med internationale naturbeskyttelsesområder (fig. 6) : Hele området fra Elmelunde og ud mod Noret og Stege Bugt ligger inde under denne betegnelse. En del af arealet på Gammeljordgård er omfattet af denne udpegning. Det betyder, at det i forbindelse med VVM-screening af udvidelse eller etablering af en intensiv husdyrproduktion skal det vurderes, om en eventuel øget belastning kan få væsentlig miljømæssig betydning.

Der kan være krav om ekstra dokumentation indenfor specifikt udpegede områder i amtet. Dokumentationen skal bruges i den konkrete vurdering af om et givet projekt giver anledning til en væsentlig miljøbelastning - og i hermed er kræver udarbejdelse af en VVM redegørelse.

I oplande til kystområder hvor målsætning ikke er opfyldt, og oplande til kystområder med internationale naturbeskyttelsesområder, skal ansøger oplyse, hvor stort kvælstoftabet fra rodzonen er ved den nuværende dyrkningspraksis og hvor stort det vil blive ved den fremtidige.


Figur 6. Oplande til kystområder, hvor målsætningen ikke er opfyldt og oplande til kystområder med internationale naturbeskyttelsesområder (kvadrerede felter). Nitratfølsomme områder (skraveret) – berører ikke ejendommens jorder.


Tilbage til Indholdsfortegnelse


Udarbejdet af
Kirsten Nielsen
Storstrømmens PlanteavlsRådgivning
Agrovej 1
4800 NykøbingF.

Sommeren 2004



Projekt Naturplaner på Møn 2004-2005